Vidste du, at et dagligt indtag af den samme fødevarekilde kan føre til ophobning af mykotoksiner i din krop og potentielt øge risikoen for kræft?
Selv om vi ofte nyder vores yndlingsfødevarer som f.eks. mysli med rosiner, er det vigtigt at være opmærksom på de skjulte farer, der kan gemme sig i dem.
| Det danske Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sikrer, at børn bør spise rosiner i begrænsede mængder på grund af det høje potentiale for indhold afochratoksin A. Citat: “Hvis et barn på 10 kg spiser 20 gram rosiner om dagen med et typisk indhold af ochratoksin A på 2,5 μg/kg, vil næsten 1/3 af det tolerable daglige indtag af mykotoksinet blive fyldt op udelukkende fra rosinerne. Det efterlader ikke meget plads til indtag af ochratoksin A fra andre produkter, der består af korn. Mens børn under 3 år ikke bør indtage mere end 50 gram rosiner om ugen” (Ref.: Fødevarestyrelsen, 09.08.2024) |
Det er ikke tilrådeligt at sætte sin lid til en enkelt type fødevarer hver dag, f.eks. majs- eller havregryn eller lignende brødprodukter, da det øger sandsynligheden for konsekvent eksponering for bestemte mykotoksiner. En varieret kost med regelmæssige ændringer i fødevareingredienser og måltidstyper er afgørende for at opretholde en sund spiseadfærd.
Følgende tabel belyser vigtigheden af at forstå disse toksiner og metoderne til at mindske deres risici og fremhæver behovet for informerede kostvalg for at fremme sundhed og velvære.
| Mycotoxin (svampekilde) | Findes i korn | Associeret kræft | Maksimalt tilladt niveau i korn (μg/kg) | Reference |
| Aflatoksin B1 (Aspergillus flavus, Aspergillus parasiticus) | Majs, jordnødder, nødder, oliefrø | Leverkræft (hepatocellulært karcinom) | 2-10 (menneske), 20-50 (dyr) | Wild, C. P., & Turner, P. C. (2002). “Aflatoksiners toksikologi som grundlag for beslutninger om folkesundhed.” Mutagenesis, 17(6), 471-481. |
| Aflatoksiner i alt (B1, B2, G1, G2) (Aspergillus flavus, Aspergillus parasiticus) | Majs, jordnødder, nødder, oliefrø | Leverkræft (hepatocellulært karcinom) | 4-15 (menneske), 20-300 (dyr) | Wild, C. P., & Turner, P. C. (2002). Mutagenesis, 17(6), 471-481. |
| Ochratoksin A (Aspergillus- og Penicillium-arter) | Hvede, byg, kaffe, druer (tørret frugt) | Nyrekræft (renalcellekarcinom) | 3-5 (menneske), 100-250 (dyr) | O’Brien, E., & Dietrich, D. R. (2005). “Ochratoksin A: Den fortsatte gåde.” Critical Reviews in Toxicology, 35(1), 33-60. |
| Deoxynivalenol (DON) (Fusarium-arter) | Hvede, majs, byg, havre | Mavekræft | 500-1750 (menneske), 500-12.000 (dyr) | Pestka, J. J. (2010). “Deoxynivalenol: Virkningsmekanismer, eksponering af mennesker og toksikologisk relevans.” Archives of Toxicology, 84(9), 663-679. |
| Zearalenon (Fusarium-arter) | Majs, hvede, byg, sorghum | Brystkræft | 50-200 (menneske), 100-1000 (dyr) | Kowalska, K., et al. (2016). “Zearalenon som en hormonforstyrrende faktor i brystkræft hos mennesker.” Environmental Toxicology and Pharmacology, 48, 141-149. |
| Fumonisin B1 (Fusarium-arter) | Majs | Kræft i spiserøret | 200-4000 (menneske), 5000-60.000 (dyr) | Riley, R. T., & Merrill, A. H. (2019). “Hæmning af ceramidsyntase med fumonisiner.” Journal of Lipid Research, 60(7), 1183-1193. |
| T-2-toksin (Fusarium-arter) | Hvede, havre, byg | Tyk- og endetarmskræft | 100-200 (menneske), 250-500 (dyr) | McKean, C., et al. (2006). “Sammenlignende akut og kombinativ toksicitet af T-2-toksin.” Food and Chemical Toxicology, 44(6), 817-824. |
En kombination af metoder til reduktion af mykotoksiner og varieret kost er nøglen til at minimere de risici, der er forbundet med eksponering for mykotoksiner. Ingen enkelt metode er tilstrækkelig til helt at eliminere risikoen for mykotoksiner. Den bedste tilgang til at sikre en sikker og sund kost er at kombinere flere metoder.
- Variation i kosten:
- Hvis man spiser de samme typer korn, f.eks. cornflakes, havregryn, müsli eller lignende brød hver dag, øger man risikoen for at blive udsat for specifikke mykotoksiner. En varieret kost reducerer denne risiko.
- Ved at inddrage en bred vifte af korn, bælgfrugter, frugt og grøntsager og variere måltidsingredienserne regelmæssigt kan man minimere risikoen for kronisk eksponering for mykotoksiner.
- Råd om kost:
- Roter forskellige typer korn, gryn og brødprodukter.
- Indfør en mangfoldighed af fødevarer i din kost for at reducere afhængigheden af en enkelt fødevarekilde, som kan være forurenet med et specifikt mykotoksin.
- Skift regelmæssigt menu for at sikre et bredere indtag af næringsstoffer og mindske risikoen for at ophobe giftstoffer fra en enkelt kilde.
- Kombination af metoder:
- Varmebehandling kan reducere visse mykotoksiner, men den bør kombineres med toksinbindere og mekanisk rengøring for at opnå en mere omfattende kontrol.
- Toksinbindere reducerer delvist mykotoksiner idyrefoder, men deres effektivitet afhænger af forskellige faktorer, og indtil videre er der ikke noget universelt middel mod alle kendte mykotoksiner. Derudover er implementering af et toksinbinderprogram en dyr foranstaltning til optimering af fodringsstrategier, da foder ikke bør overstige 65% af produktionsomkostningerne for animalsk kød. Derfor er toksinbindere ofte den sidste ingrediens, der indgår i foderrecepten, og de bruges ofte i reducerede mængder eller elimineres helt.
Når det drejer sig om menneskediæter, er det en fordel at tilsætte kostfibre på grund af deres absorberende egenskaber, som letter passagen gennem fordøjelseskanalen. Visse fødevaretilsætningsstoffer, som f.eks. aktivt kul som sorbent, anbefales også ofte.
- Mekanisk rensning af korn er en effektiv metode til kornforarbejdning. Forrensning fjerner støv, jordpartikler og urenheder fra planter, som ofte fungerer som bærere af mykotoksiner og svampe, der samles op fra marken under høsten. Grundig rengøring før og efter tørringstrinnene i kornforarbejdningen sikrer høje hygiejnestandarder, hvilket hjælper med at bevare kornet og eliminerer dannelse af skimmel i kornsiloen. Skimmelsvamp anses også for at være en kilde til mykotoksiner. I begge faser af forarbejdningen kan kornet sorteres efter størrelse og vægt, især når der er fundet svampeinficerede korn. Svampe, der påvirker kernen, forbruger dens næringsstoffer og producerer deres metaboliske biprodukter i form af mykotoksiner. Disse angrebne kerner bliver indskrumpede og kan effektivt adskilles fra den sunde fraktion af korn ved hjælp af en kornrenser med tromlesigte.
